| I sidste
uge udkom forlaget Aben
malers første udgivelse, en dansk udgave af den amerikanske
tegner og forfatter Edward Goreys lille billedbog The Gashlycrumb
Tinies under titlen Gravengrum-ungerne. Forlægger
Steffen P. Maarup fortæller her om sine motivationer bag og ambitioner
med forlaget.
"Forlagsidéen startede med Edward Gorey, hvis bøger
jeg forelskede mig i, da jeg boede i England for nogle år siden.
Han måtte bare ud på dansk. Og så var der åbnet for sluserne,
så kunne jeg jo bare ved at kigge på min reol se masser af fantastiske
tegneserier der skulle udgives. – I et tempo der ikke vil gældsætte
mig, vel at mærke." Siger Maarup, der er cand. mag.
i engelsk og kunsthistorie og i nogle år har arbejdet med oversættelser
fra engelsk til dansk i forskellige sammenhænge (indenfor tegneserier
har han for nylig oversat serier for forlaget G. Floy Studio).
Maarup lægger ambitiøst, men også forsigtigt ud med en række
mindre udgivelser. Udover den netop udkomne Gravengrum-ungerne,
udsender han medio oktober den lille tegneseriesamling Begge
to af de engelske serieskabere Tom Gauld og Simone Lia.
Derudover er han i gang med at tilrettelægge den kritikerroste
lille She sometimes switched to fluent English and occasionally
used a few words of Hebrew af amerikanske Ron Regé, Jr.,
der var del af den Chris Ware-redigerede tegneserieantologi, der
var McSweeneys #13. Regé transkriberer her en tilfangetagen
palæstinensisk would-be selvmordsbombers afhør hos Mossad
i venlig cartoonstreg. Den danske titel bliver Piger mod smerte.
På spørgsmålet om, hvorledes disse vidt forskellige udgivelser
kan passes ind i en evt. profil for forlaget, siger Maarup "Som
nystartet forlag tror jeg det er ret vigtigt med en genkendelig
profil, så hvor meget de end fortjener det (og det er meget),
vil det nok ikke være Aben maler, der udgiver Tezukas Adolf
(Mangismo, kom nu!) eller Lewis Trondheims Lapinot-serie
(Carlsen, kom nu!). Gorey, Gauld, Lia og Regé er i virkeligheden
heller ikke enormt åndsbeslægtede, så min profil er måske bare
’vestligt og mindre end A4 og nye læsere kan begynde her’…"
Maarup har valgt tegneserien som sit fokus "Fordi
det er det område af bogmarkedet, jeg følger tættest, og som sagt
der er meget at tage af. Især graphic novel/indie/kunst-lir-bevægelsen
har resulteret i gode ting, som – når nu de andre forlag
[overvejende] ikke vil – jeg gerne vil udgive, og som kan
finde nye læsere, er jeg overbevist om."
På trods af tegn på at nye vinde er ved at blæse på det danske
marked, er den slags udgivelser, Aben maler udgiver ikke noget,
der normalt sælger i store oplag, og det har i det hele taget
længe været svært at udgive tegneserier i Danmark, men Maarup
tager et muligt crash and burn med sindsro: "Jeg
har stillet mig selv i en nem situation: Efterårets udgivelser
er bøger, jeg holder enormt meget af, og hvis jeg ender med at
have tabt 30.000 kr på hele affæren, nåja så var det nogle dyre
lærepenge, men så kan jeg være stolt af at have formidlet nogle
gode tegneserier til det danske publikum. Så var det bare efteråret
2005s meget dyre con amore-projekt." Helt afgørende
er det, at opnå pålidelig distribution, noget der ikke er let
for små forlag, men Maarup er klar på at gøre sit yderste: "jeg
skal ud i boghandlerne for at overleve. Gravengrum-ungerne skal
ligge på den fucking disk!"
Ikke desto mindre håber og satser han koncentreret på succes
og har som et af sine første, større tiltag købt sig en stand
på efterårets bogmesse i København, en ikke helt ubetydelig udskrivning
for et lille enmandsforlag. "Jeg [har] selvfølgelig...
klare ambitioner med forlaget. Jeg kunne meget hurtigt se, at
mine små oplag og budgetter ikke kunne bære nogen som helst form
for annoncering. Til gengæld tror jeg, at de relativt mange penge,
en stand på Bogmessen koster, vil være godt givet ud. Gravengrum-ungerne,
Begge to og Piger mod smerte er alle tre titler,
som kan finde læsere, der (af uransalige årsager) ikke kan lide
Carl Barks og Frank Miller. Det kræver bare, at læserne får skubbet
stoffet i fjæset... Det glæder mig meget, at manga får fat på
de unge, og det er fedt, at vi (og vores fædre) kan få Tardi og
Bilal i lirede udgaver, men der måtte da gerne være noget til
nye 20-40-årige læsere."
| |
[26/09/2005]
|
| |
| |
|
|
