2003 synes at have været året, hvor det en gang for alle blev klart, at tegneserien har tilkæmpet sig en stærk og uomgængelig position som kunsterisk medie. Med imponerende frekvens er værker af stor dybde, originalitet og vitalitet blevet sat i verden i det forgangne år. Veteraner som Jacques Tardi, Enki Bilal, Lorenzo Mattotti og Spain Rodriguez har alle øget deres allerede klassiske produktion med væsentlige arbejder (hhv. Le Cri du peuple bd. 3, 32 decembre, El Rumor de la escaracha og Nightmare Alley), mens centrale skikkelser indenfor den nye tegneserie som Joe Sacco (The Fixer) og Chris Ware (The Acme Novelty Datebook) udgav nye, vigtige værker, og vi fra Japan for alvor blev introduceret til Jiro Taniguchi. Og som om det ikke skulle være nok, færdiggjorde David B. (L'Ascension du haut mal) og Chester Brown (Louis Riel) deres foreløbige hovedværker.

Derudover konsoliderede relativt nytilkomne skikkelser som Guy Delisle (Pyongyang), Craig Thompson (Blankets) og Marjane Satrapi (Persepolis bd. 4) sig som betydelige serieskabere - de to sidste endog med stor kritisk bevågenhed og kommerciel succes - mens et væld af unge, relativt uprøvede serieskabere leverede værker, der ikke blot lover godt for fremtiden, men udvider de allerede opblødede grænser ikke blot for hvad mediet kan, men for hvad det gør. Dertil kommer en længere række væsentlige påbegyndte eller fortsættende genudgivelser/oversættelser, ikke blot af gamle serier (A. B. Frosts serier, George Herrimans Krazy Kat, Will Eisners The Spirit, Keiji Nazakawas Barefoot Gen, Osamu Tezukas Astro Boy, Phoenix og Buddha, Koike og Kojimas Lone Wolf & Cub, mv.), men af nyklassikere af folk som Gilbert Hernandez (Palomar), Gary Larson (The Complete Far Side) og Jim Woodring (The Frank Book).

At udvælge årets bedste serier er således en vanskelig opgave og vil uvægerligt føre til urimelige fravalg af serier, der også kunne have været medtaget. Vi har ikke desto mindre forsøgt at finde frem til såvel det, vi opfatter som Årets tegneserie, som 10 andre udgivelser, vi betragter som uomgængelige.

So, without further ado:

ÅRETS TEGNESERIE

CHESTER BROWN: LOUIS RIEL (Drawn & Quarterly) Med sin historisk researchede genfortælling/fortolkning af den québec'ske mestizopstand i anden halvdel af 1800-tallet og dens kontroversielle leder, Louis Riels liv, leverer Brown en tegneserie af sjælden rækkevidde.   I sin tilbagevenden til mediets historiske ophavstid iscenesættes tegneseriens ærkemoderne udtryk i en problematiserende kortlægning af modernitetens natur. Browns fragmenterede sideopbygning og rendyrkede streg danner rammerne om en udforskning af såvel vor normalitetsopfattelse, som vores forståelse af sandhed og løgn og, ikke mindst, troens tvivl.   - MW   Læs Rackhams anmeldelse her Læs Rackhams interview med Brown her

10 UOMGÆNGELIGE TEGNESERIEUDGIVELSER 2003

	DAVID B.: L'ASCENSION DU HAUT MAL bd. 6 (l'Association) Underspillet, næsten tyst, og med en kærlig, udstrakt hånd til sin martrede familie, bringer franske David B. sit selvbiografiske mesterværk om sin opvækst med en stærkt epileptisk bror til sin naturlige afslutning.   Sjette bind skildrer den unge Davids liv efter han forlader sin familie for at søge et selvstændigt liv i Paris. Den direkte kontakt til broren, Jean-Christophe, er således kun sporadisk, omend hans lidelses knusende prægning af fortælleren er en konstant tilstedeværelse. Distancen bevirker en markant nedæmpning af det drama, der gjorde 5. bind så frygtindgydende, men giver til gengæld plads til en refleksion og en art emotionel katarsis, der udmøntes i nogle af seriens smukkeste øjeblikke.   I samspillet med sit fabulerende, ubevidst funderede symbolske billedsprog og sin ligefremme, neutralt skildrende tekst binder David B. med dette neddæmpede album en eftertænksom og stærkt følelsesladet sløjfe på den fortryllende skildring af hans identitetsdannelse, l'Ascension du haut mal først og sidst er.   - MW   Læs Rackhams anmeldelse af hele serien her
	MAT BRINKMAN: TERATOID HEIGHTS (Highwater Books) Efter at have produceret et hav af mini-comics (dvs. små, fotokopierede tegneserier i begrænsede oplag) er Mat Brinkman endelig klar med sin første officielle udgivelse, Teratoid Heights. Der er tale om en samling af små pantomime-forløb, hvor ansigtsløse figurers sære gøren og laden skildres ligeså inciterende som uudgrundeligt.   Brinkman tilhører den eksklusive gruppe af tegneserieskabere, for hvem tegneseriegerningen blot er en af flere formelle taktikker i en større kunstnerisk sammenhæng - Teratoid Heights er dermed ikke overraskende en af de tegneserier, der ikke minder om særligt mange andre tegneserier, hvilket indlysende tilfører læseoplevelsen friskhed og vitalitet.   Brinkman udforsker ganske basalt rum og relationer i et univers med sine helt egne naturlove. Teratoid Heights er sine steder brutal og uhyggelig, men hele tiden betagende, overraskende og dybt poetisk.   - TT Læs Rackhams anmeldelse her
	GILBERT HERNANDEZ: PALOMAR - THE HEARTBREAK SOUP STORIES (Fantagraphics) Med hæfteserien Love & Rockets blev brødrene Hernandez i løbet af 80erne at regne blandt de helt store fornyere af den amerikanske tegneserie. Mens Jaime tog pulsen på post-punk miljøet i storbyen, lod Gilbert Hernandez sine fortællinger udspille sig i den fiktive latinamerikanske flække Palomar. De sidstnævnte er nu endelig blevet samlet i én bog, som man bør læse og skatte som det samlede 500 siders epos, det i virkeligheden altid har været tænkt som. Palomar er i bogstaveligste forstand svedig læsning i kraft af sine eksotiske himmelstrøg, det flammende temperament og den dampende erotik. Men den er også kontemplerende på en tilbagelænet siesta-agtig måde. Der spilles på læserens hele følelsesregister. Humor og alvor afløser hinanden fuldstændig gnidningsløst, når historierne da ikke ligefrem svinger sig op til at være både morsomme og tænderskærende sørgmodige på én og samme tid. Der skæres ind til benet af det universelle i det lokale. Det handler om menneskers tab af uskyld, de bristede drømme og forhåbninger som alle bærer på, og hvordan fortiden altid er parat til at stikke en kæp i hjulet, når man tror, at banen er fri. Gilbert Hernandez fortæller på én gang flimrende kalejdoskopisk som Marquez, inciterende antikronologisk som Faulkner og hjertevarmende medmenneskeligt som Steinbeck. - HS Læs Rackhams anmeldelse her
	JOE SACCO: THE FIXER (Drawn & Quarterly) Med The Fixer befæster Joe Sacco sin position som tegneseriemediets førende dokumentarist. Skønt konkurrencen i denne genre absolut er til at overse, står Saccos tegneseriereportager fuldt ud mål med de øvrige udvalgte i årets Rackham-kåring.   I The Fixer vender Sacco atter tilbage til eks-Jugoslavien, nærmere bestemt Sarajevo, for at skildre en af de lyssky fixers - de mænd, som hovedparten af tilrejsende krigskorrespondenter ofte benytter sig af, men sjældent beretter om: dem, der skaffer adgang til fronten, til eftersøgte krigsforbrydere, ofre, massegrave og så videre.   Først og fremmest er The Fixer et portræt af den sammensatte fixer Neven, der på en gang fremstår truende upålidelig og uudgrundelig sympatisk. I Saccos hænder transcenderer portrættet af Neven det snævert biografiske, og bliver til en barsk og dog legende let refleksion over journalistikkens - og sandhedens! - væsen og vilkår i den fragmenterede efterkrigstid.   - TT   Læs Rackhams anmeldelse her
	MARJANE SATRAPI: PERSEPOLIS bd. 4 (l'Association) Med fjerde bind af Persepolis afslutter den iransk-fødte tegner Marjane Satrapi sin poetiske og politiske selvbiografi, der parallelt med at være en rørende og barsk historie om dét at vokse op, også er et stykke højaktuel Mellemøsten-lekture. Persepolis 4 er tegnet i sort og hvid, men udgør en alt andet end sort/hvid skildring af oplevelsen af at være fanget mellem to kulturer. Efter fire års eksiltilværelse i Europa vender Marjane som 18-årig tilbage til det islamistiske Iran for at begynde på kunstakademiet. Tidens officielle idol er "martyren", højlydt latter er en arrestationsgrund, og akademiets croquis-modeller er iført chador i teltstørrelse. Satrapis karakteristiske og næsten halvfjerdseragtigt naivistiske tegninger er meget udtryksfulde, og formår netop i kraft af deres lidt kejtede enkelhed at fange både det tragiske og det komisk-absurde.   - JPM Læs Rackhams anmeldelse af hele serien her

	OSAMU TEZUKA: BUDDHA bd. 1-2 (Vertical) Skønt Osamu Tezuka er kendt som den moderne japanske tegneseries grundlægger, er det først i løbet af de senere år, at hans tegneserier har fundet vej til engelsk og fransk oversættelse. Buddha er et af mesterens hovedværker, skrevet og tegnet igennem 1970erne. Værket, der i alt spænder over små 3000 sider, tager udgangspunkt i den navnkundige prins Siddharthas liv og levned, men først og fremmest i et større persongalleri af Tezukas helt egne figurer - dermed understreges gendigtningens uforudsigelige og uhøjtidelige natur, skønt aldrig på bekostning af en indlevet, forstående og lydefri formidling af buddhismens væsen.   Stilen er præget af kontrasten mellem nuttede og enkle figurer på naturalistiske og detaljerede baggrunde. Den danske læser vil undervejs støde på fremmedartet, kulturspecifik gag-humor, men Tezukas berømmede overlegne sans for at fortælle en medrivende historie med drama, kærlighed, skæg og ballade transcenderer tilsyneladende alle kulturelle barrierer.   - TT   Læs Rackhams anmeldelse her
	CHRIS WARE: THE ACME NOVELTY DATEBOOK (Drawn & Quarterly/Oog & Blick) The Acme Novelty Datebook er titlen på et 208-siders selektivt udvalg af tegninger, ideer og tekster fra Chris Wares skitsebøger i perioden 1986-1995. Der er ikke tale om en decideret tegneserie - men tegneserieskitser er der dog en del af. Ikke mindst giver bogen et indblik i Wares indledende arbejde med hans prisvindende Jimmy Corrigan, the Smartest Kid on Earth (2001), herhjemme bedst kendt som tegneserien i den kortlivede avis Dagen. Datebook'en er en anderledes læseoplevelse. Den er ikke beregnet til at læse fra ende til anden (men det er muligt), kronologi spiller ikke en vigtig rolle, man kan tage den frem og lægge den tilbage, man kan anskue dens nytteværdi på mange forskellige måder - uanset hvordan man tager den i brug, vedbliver den at være fascinerende og generøs, forstyrrende og udfordrende.   Produktionsteknisk er bogen blandt de allerflotteste tegneserierelaterede publikationer i nyere tid - The Acme Novelty Datebook er (endnu) en bedrift fra en af tidens absolut førende tegneseriekunstnere   - TT Læs Rackhams anmeldelse her
	JIM WOODRING: THE FRANK BOOK (Fantagraphics) En af mediets mest foruroligende og uudgrundeligt smukke serier, Jim Woodrings visionært funderede historier om cartoondyret Franks oplevelser i en fortryllende og skræmmende verden, er nu endelig blevet opsamlet i een, lettilgængelig bog.   Fortællingerne om Frank demonstrerer det grænseoverskridende potentiale tegneseriens ikonisk forenklede billedsprog fra starten har rummet, og kun sjældent har oplevet realiseret. Underbevidsthedens mangetydighed lydefrit gestaltet med tegneserieagtig tydelighed.   - MW   Læs Rackhams anmeldelse her
	DRAWN & QUARTERLY SHOWCASE vol. 1 (Drawn & Quarterly) Denne nystartede, årlige antologi rummer to længere serier af hhv. amerikanske Kevin Huizenga og canadiske Nicolas Robel. Hvor sidstnævntes serie er relativt forudsigelig og i sidste ende lidt hul, markerer Huizenga sig med sine tre, sammenflettede "Glen Ganges"-forstadseventyr som en af den nye amerikanske generations mest lysende talenter.   På både humoristisk og eftertænksom vis præsenteres vi for lette, men prægnante allegorier på det moderne, vestlige samfund og på en række af livets centrale vilkår, forankret i et lillebysamfund af den slags, der dominerer det moderne, amerikanske landkort. Moderne, amerikansk allgori af fineste karat.   - MW   Læs Rackhams anmeldelse her
	KRAMERS ERGOT #4 (Avodah Books) Denne enorme antologi - der består af allehånde skæve og smarte, forudsigelige og originale, beskedne og prætentiøse udtryk, og ofte det hele samtidig - synes mere end noget andet at være repræsentativ for den nye nordamerikanske generation af serieskabere, og fortjener alene af den grund en placering blandt årest uomgængelige udgivelser.   Dertil kommer imidlertid en række bidrag af bemærkelsesværdig originalitet, skønhed og friskhed, begået af folk som Jeffrey Brown, Sammy Harkham, Anders Nilsen, Souther Salazar, m. fl. Bidrag, der i sig selv gør opsamlingen anskaffelsen værd, og mere end retfærdiggør dens eksistens, til trods for en række svage indslag.   Et kulørt overflødighedshorn.   - MW   Læs Rackhams anmeldelse her

TEGNESERIEÅRET 2003 I DANMARK

Mens tegneserien både som kunst og kulturfænomen oplever en rivende udvikling i udlandet, synes tegneseriescenen i Danmark at stå i stampe. Selv i Norge, hvis befolkning er mindre end Danmarks, har man de seneste år oplevet en markant stigning i udgivelserne af succesrige norske serier, både til det smalle og det brede publikum, mens mediet herhjemme stadig synes at befinde sig i en deprimerende stagnation. Forlagene er fortsat alt for forsigtige og konservative til at opdyrke den danske talentmasse til at en situation lig Norges virker til at være i sigte, og en stor del af de meget talentfulde serieskabere vi har synes fortsat præget af en rådvildhed og en mangel på fokus i meget af deres arbejde. Resultatet er en ond cirkel, hvor forlagene ikke tør satse på serieskaberne, fordi de ikke leverer tilstrækkeligt interessant arbejde, hvilket de ikke gør, fordi de har travlt med andre gøremål for at få brød på bordet, og fordi situationen forekommer udsigtsløs.

Visse tegn på bedring kan dog spores. Udover det store potentiale, der fortsat ligger hos mange af de etablerede serieskabere (og som vi synes fremgik tydeligt af årets store danske tegneserieudstilling, BLÆK, i Paris, såvel som antologien af samme navn), er en række nye folk kommet til fadet, og har i løbet af året markeret sig stærkt - albums som Asbjørn Skous I tusmørkets tid og Simon Petersens og Cav Bøgelunds Necropolis vidner om en undergrund, der vil mere end blot at pjatte, lege og være hæmli'e - og lover godt for fremtiden. Derudover bobler det af initiativrigdom blandt unge serieskabere og -entusiaster - en initiativrigdom, der bl.a. har givet os udgivelser som Utopia 2 og antologierne Kaliber, Sort som blæk, og gratisbladet Free Comics. Mens kvaliteten af disse udgivelser mildest talt er svingende, er de tegn på et forhøjet ambitionsniveau blandt den yngre generation, et ambitionsniveau, man kun kan håbe vil vokse og bære frugt i takt med at fokus øges.

En række interessante initiativer har endvidere sat deres præg på tegneserieåret i Danmark og er som sådan med til at karakterisere tingenes tilstand hjerhjemme. Dette gælder ikke mindst den uventede succes Thierry Capezzones og Jan Rybkas HC Andersen Jr. og den magiske hat viste sig at være - Capezzone besluttede sig, efter at have fået sin serie afvist af Carlsen, til selv at udgive den, har nu næsten solgt hele oplaget på 5.000 eksemplarer og er ved at udarbejde opfølgeren. Seriens succes skyldes nok et langt stykke ad vejen HC Andersen-effekten, men er alligevel markant og viser, at det selv i Danmark kan betale sig at satse. Desværre viser lukningen i efteråret af en anden stor satsning, børnebladet Kurt Dunder og Kompagni, at markedet stadig er yderst usikkert og at det nye publikum, børnene - som er så vigtigt at få i tale, hvis mediet skal blomstre - stadig er en flygtig målgruppe.

På denne front er der imidlertid håb, omend det ikke bunder i hjemmegroende serier - 2003 var endnu et imponerende vækstår for de danske mangaudgivelser, der så småt er ved at slå sig fast som en uomgængelig del af populærkulturen her i landet, ligesom det er tilfældet i resten af Vesten. Carlsen har ekspanderet deres mangalinie betydeligt i løbet af året, og den aldrende Egmont-koncern har endelig besluttet sig for at følge trop med deres egen linie af udgivelser. Alt tyder på at mangaen er kommet for at blive og man kan håbe, at den i længden skaber en varig interesse for mediet blandt sine nu unge læsere.

Hvad angår oversættelser og udgivelser af andre udenlandske serier - ikke mindst de mange fantastiske værker, vi ovenfor kort har været inde på - er det danske udvalg stadig yderst beskedent, og primært varetaget af små, idealistiske forlag. Fahrenheit højnede i løbet af året sin profil med to væsentlige udgivelser - Alan Moores og Kevin O'Neills Det hemmelighedsfulde selskab (League of Extraordinary Gentlemen), der hurtigt og på lovende vis blev udsolgt, og den internationalt anerkendte norske Jasons seneste længere serie, Jernvognen, der desværre ikke er blevet mødt med en lignende succes. Dertil kommer det nystartede forlag G. Floy Studio, der i løbet af 2003 sendte et imponerende antal danske udgaver af amerikanske serier, ikke mindst Mike Mignolas Hellboy, på markedet i flot udstyr og til en pris hvor de konkurrerer favorabelt med originalerne. Vi har således to forlag, der tør satse på serier de finder værdige til udgivelse, og som tilsyneladende gør det med succes - lad os håbe at Carlsen og Egmont/Serieforlaget tager notater (halvofficielle rygter vil vide, at Marjane Satrapis ovenfor nævnte Persepolis er på vej mod en dansk udgivelse fra Carlsen, hvilket kan være et opmuntrende tegn på at de nye strømninger også begynder at røre sig der).

På avisstribefonden er situationen som sædvanlig mere stabil end på resten af markedet. Blandt årets største begivenheder finder vi Jørgen Mogensens pension efter over 50 år med Poeten og Lillemor - en æra i dansk tegneseriehistorie er ovre. Den yngre generation lader stadig vente på sig, omend Jakob Martin Strid med sit anden omgang på Politiken viste at han, selvom trætheden hurtigt meldte sig, er under stadig udvikling og særlig er vokset som satiriker. Strid afløstes i efteråret af Mikael Wulff og Anders Morgenthalers WulffMorgenthaler, der har delt vandene blandt kritikere såvel som læsere. Det er imidlertid sørgeligt, hvis denne højst ujævne stribe alt for længe skal forblive den eneste markante repræsentant for en ny generation af stribeskabere. Så selvom situationen ikke er helt så alvorlig, må man konkludere at den onde cirkel, der virker på albummarkedet, også gør sig gældende på dagbladenes redaktioner.

Men jo, søreme om vi i Danmark ikke stadig har to af Vestens bedste avisstriber, signeret Werdelin og Gjørup, hvilket bringer os til kåringen af Årets bedste danske tegneserie:

ÅRETS DANSKE TEGNESERIE

IVAR GJØRUP: EGOLAND (Politiken/Forlaget Ydun) Ivar Gjørup fejrer i år Egolands 20-årsjubilæum, og viser ingen tegn på træthed eller manglende inspiration. Dagstriben om Gud skabt i menneskets billede, Divus Madsen, og de andre indlagte på virkelighedens hospital er fortsat tankevækkende, morsom og en fryd for øjet.   2003 var bl. a. året hvor Divus og Sandras datter Gaia pludselig blev voksen og stiftede familie, hvilket fortsat giver anledning til en mangefacetteret familie- og generationssatire på baggrund af verdenssituationens galskab.   Samtidig fortsatte Forlaget Ydun den nyligt genoptagne opsamling af Egoland i albumform med to nye udgivelser, der dækker de særdeles begivenhedsrige år omkring årtusindskiftet og byder på en række af stribens bedste forløb, såvel som et par definitive øjeblikke.   2003 var også året hvor Divus' skaberarm faldt af og, med tydelig inspiration fra Gjørups daglige virkelighed, nægtede længere at lystre sin ejers impulser. Det er med fortrøstningsfulde forhåbninger om snarlig bedring, at vi her kårer Egoland som Årets danske tegneserie.   - MW   Læs Rackhams anmeldelse her

ÅRETS DANSKE UDGIVELSE AF EN UDENLANDSK TEGNESERIE

JASON: JERNVOGNEN (Fahrenheit) Med udgivelsen af Jernvognen får danske læsere omsider mulighed for at stifte nærmere bekendstkab med den norske tegner Jasons internationalt berømmede arbejde. Jernvognen er en fortolkning af Stein Rivertons eponyme krimiklassiker, og er derfor mere plotdrevet og måske også lettere tilgengælig end tegnerens værker er flest. Jasons uudgrundelige serier balancerer altid et sted mellem det poetiske og det uhyggelige. De udspiller sig gerne i et genkendeligt miljø, men aktørerne er alle antropomorfiserede dyr med helt blanke øjne. Det skaber en urovækkende idiosynkrasi mellem figur og grund, men jo altså også en ganske potent vekselvirkning; i nærværende fortælling får de langstrakte landevejes mørke tableauer funktion af udpenslede sjælstilstande. Jernvognen ruller afsted i sit eget velanslåede tempo. De stramt komponerede, ofte ordløse billedforløb er uhyre stemningsmættede og suverænt forvaltet.   En formfuldendt tegneserie i et flot udstyr, der må betragtes som forlaget Fahrenheits flotteste udgivelse til dato.   - HS   Læs Rackhams anmeldelse her

LIDT OM VORES UDVÆLGELSESKRITERIER

Centralt for udvælgelsen af værkerne på listen har været deres kunstneriske kvalitet, men også en vurdering af deres betydning for mediet som sådan er indgået. For at være kvalificeret til listen, skulle udgivelserne naturligt nok være udkommet i 2003. Når det gælder 'Årets tegneserie' og 'Årets danske tegneserie' skulle der være tale om serier der i originaludgaven udkom i 2003, mens de andre kategorier også medtager opsamlinger/genoptryk. I vurderingen om genoptryk skulle med, valgte vi at fokusere på genoptryk, der introducerede noget nyt i 2003 og fravalgte genoptryksprojekter der blev startet tidligere og blot fortsatte i 2003.

	[Februar-marts 2004]

læs også:
Tema: Tidens serier

Tema: Manga

Tema: Danske serier




tilbage til Artikelbasen