|
Siden sin imponerende
debut, Good-bye, Chunky Rice (1999), har der været stille
om Craig Thompson, men hans forlag stod ikke tilbage med at bekendtgøre
at det unge stortalent arbejdede på en 500-siders selvbiografisk
tegneserie med titlen Blankets. Personligt husker jeg mødet
med Thompson i Angouleme
'01, hvor han promoverede selvsamme ved at uddele en lille,
men lovende smagsprøve. Joe (Safe
Area Gorazde) Sacco var også tilstede på festivalen, og
slog straks kløerne i landsmanden Thompson, siden den franske
presse (endnu) ikke interesserede sig synderligt for Saccos journalistiske
serier. Sacco forklarede stønnende Thompson (og Rackhams Bureau!)
om trængslerne med hans næste projekt, The Fixer, hvor
langsomt det skred frem, (bl.a. fordi han havde øget mængden af
sirlige krydsskraveringer... yderligere!); "Det bliver
kun til et par sider om måneden". Sacco spurgte derefter henkastet
høfligt til Thompsons projekt, om det monstro skred frem efter
planen - "Jeg laver ti sider om ugen", sagde Thompson uden en
snert af praleri. Sacco stivnede. Først blev hans ansigt grønt,
så blåt, for at slutte i en hvid, vantro dødsmaskeagtig grimasse...
Nu er den her så, endda
80 sider længere end lovet - en veritabel mursten, tegnet som
en drøm. Nu kan alverdens tegneseriefans ved selvsyn bedømme om
Thompson vitterligt er Guds gave til tegneserieverden,
sådan som hypen ville have det, den næste Eisner?, den
næste Crumb?, den næste Ware?, den næste...?
Blankets er historien
om Craig Thompsons barndom og tidlige ungdom i en stærkt troende
& ufremkommelig afkrog af Wisconsin. Fortællingens smukt orkestrerede
ikke-kronologiske struktur fører lydefrit læseren frem og tilbage
& frem og tilbage mellem forskellige oplevelser i Thompsons liv,
uden på noget tidspunkt at miste grebet om læseren; Blankets
er noget så imponerende energisk som en 580-siders pageturner.
Men hvad handler den om? Tjah, om Craig Thompsons liv, selvfølgelig.
Jo, men om hvad eller hvilket i Thompsons liv?
Forsiden forestiller
den unge Thompson, der i et sneklædt skovlandskab ømt omfavner
Raina, sin ungdomskærlighed, og dermed har ophavsmanden selv indikeret
en læsestrategi, om man så må sige; kærlighedshistorien er hovedmotivet.
Men på bagsiden vises Thompson som barn med sin lillebror Phil,
et motiv, som også optager mange sider i Blankets. Mange
andre historier sniger sig også ind i fortællingen, blandt andet
har Thompson et skarpt blik i skildringen på Rainas far, som er
ved at blive skilt fra Rainas mor, en skilsmisse, som hans joviale
ukuelighed nægter at acceptere. Raina - for nu i forsidens ånd
at blive ved hende - skildres
som en gudinde; smuk, vis og sfærisk. Historien om hende er historien
om ung, uskyldig kærlighed, om seksualitetens spiren, og om de
eksistentielle kvababbelser en stærkt religiøs opvækst medfører,
når man når dertil.
Thompson beskriver gennemgående
sig selv som en outsider, i familien, i skolen, på vinterkirkelejren.
Gennem hele fortællingen er hans oplevelser med kristendom central;
hans familie er religiøs, skolen er det, Rainas familie er det.
Thompson selv er en moderat tvivler, der flittigt læser Bibelen
- først og fremmest fordi en skolelærers løfte om Himlens evige
ubesværethed er en forestilling, den hårdt plagede ungersvend
kan søge tilflugt i. Raina stiller i højere grad spørgsmålstegn
ved forestillingen om det evige liv i det hinsides - i deres forskellige
modenhed & evne til refleksion fornemmer man kimen til forholdets
endeligt.
Thompson skildrer sit
forhold til Raina sart, følsomt og med stor oprigtighed, men det
er imidlertid de andre historier i Blankets, der stjæler
billedet. Især det uforløste
forhold til lillebroren Phil er interessant, ikke mindst fordi
barndomspassagerne med ham og Thompson hører blandt de stærkeste
og mest underholdende episoder i bogen - især en tissekamp
i dobbeltsengen tager kegler. Men Phil forsvinder ud af Thompsons
perspektiv - de vokser fra hinanden, som Thompsons fortællestemme
forklarer læseren. Han dukker senere diskret op til middage hos
forældrene og, at dømme efter hans frisure, er han blevet punker;
alene antydningen af en ufortalt historie bringer mere nerve ind
i denne del af fortællingen, end man finder i Raina-delene, der
- hvor virtuost de end er skildrede - ikke hæver sig over det
lifligt kliché-agtige.
Og her erindrer denne
læser sig den klassiske problematik om transformationen fra store
livsoplevelser til store kunstoplevelser. I Thompsons liv har
kærligheden til Raina utvivlsomt spillet en stor rolle, men de
følelser og de oplevelser han gennemlever er så at sige almindelige
(forholdsvist) udramatiske, og siden fortællestemmens refleksioner
også befinder sig på et (forholdsvist) overfladisk, deskriptivt
niveau, forbliver læsningen af denne del af Blankets et
smukt arrangeret, men kaloriefattigt måltid. Ikke dermed sagt,
at man ikke ud af banale livsoplevelser kan skabe stor kunst,
Craig Thompson magter det blot ikke tilstrækkeligt.
Kort efter udgivelsen
af Blankets verserede en lang diskussion på The Comics Journal's
hjemmeside om,
hvorvidt skildringen af fortællingens kristne karakterer var stereotyp
eller ej. Det blev indvendt, at hvis det var sådan Thompson havde
oplevet dem, så kunne skildringen ikke anfægtes, at sådan er (den
slags) kristne bare, og så videre. På den anden side blev Thompson
skudt i skoene, at han fortælleteknisk set er tydeligt influeret
af Will Eisner, som er jo om nogen kendt for at overlagt at udnytte
det forhold, at stereotyper gør sig godt i tegneseriemediet. Og
her må det jo konstateres, at opblomstringen af nye, komplicerede
tegneserier som David B.s L'Ascension du Haut-Mal (/Epileptic)
eller Dan Clowes' David Boring m. fl., har muliggjort en
problematisering af denne forestilling om at tegneserier gør sig
bedst, når de bliver ved enkle og velgjorte idé-koncepter, som
Eisner eller f.eks. Carl Barks er kendte for.
Diskussionen om stereotypificering
i Blankets er fundamental. På den ene side er det et taktisk
valg, der i bedste
Eisner-stil forlener fortællingen med en forførende læsevenlighed
- man suser lige igennem den - men det er også det kunstneriske
projekts akilleshæl; fortællingen er og bliver for overfladisk.
...men hvilken overflade! Thompson behersker så godt som alle
facetter af penseltegning virtuost, hans sidelayouts er originale,
intelligente og dybt, dybt virkningsfulde og strukturen som nævnt
lydefri. Og bortset fra Eisner fornemmer man inspiration fra andre
store mestre, såsom blandt andre Bill Watterson, David Mazzucchelli,
Blutch, Raymond Briggs og David B.
Når det nu ligger anmelderen
på sinde at understrege problematiske aspekter ved et i øvrigt
imponerende - på mange måder unikt - tegneserieværk, eksekveret
af en kun 27-årig tegneserieskaber, er det fordi Thompson med
dette projekt sender et tydeligt statement om, at han har
i sinde at indtage en plads i den internationale tegneseriekulturs
absolutte top. Dette projekt kan meget vel lykkes for Thompson,
hans håndværksmæssige formåen er der som antydet allerede, men
der skal gris på gaflen, før billetten til tegneserie-Pantheon
udstedes.
Hold øje med den knægt!
Thompson, Craig (2003).
Blankets. Marietta, GA: Top Shelf Productions.
|
|
[August 2003]
|
|
|
|
|
|
Varme
under tæppet.
Denne
side, der viser hvorledes Craigs og Rainas forhold blomstrer,
viser en tydelig påvirkning fra Eisner.
Farmand
sætter de uvorne unger på plads.
En
duel på tis.
|
